Møllecruise

Hvornår:

2013-10-05 05:45:00

Lørdag, den 5. oktober 2013, stod der "Møllecruise" på programmet. Klubben havde arrangeret en tur til Anholdt Havmøllepark midtvejs mellem Grenå og Anholt. Vi startede fra Viby kl. 0745 med "De grå Busser" og kørte direkte til Grenå - dog med en lille afstikker over Kolind og dele af Djursland, hvor vi normalt ikke færdes. Fra havnen i Grenå kørte bussen direkte ombord på færgen Stena Nautica, hvorefter der var et kort indlæg og foredrag fra Dong Energy og en havbiolog omkring forberedelserne og opbygning af mølleparken. Vejret var desværre ikke med os, idet det meste af mølleparken lå indhyllet i tåge, da vi ankom efter ca. 1 times sejlads. Under turen blev der serveret sandwich og drikkevarer. Sejlturen varede ca. 3 timer, og efter sejlturen kørte bussen os tilbage til Viby, hvortil vi ankom ca. kl. 1430.