Tur til Tunø

Hvornår:

2016-05-26 10:00:00

Torsdag den 26. maj 2016 tog klubben på en tur til Tunø.  Deltagerne mødte på parkeringspladsen ved Viby Stadion og kørte i egne biler til Hou med medlemmer, som ikke selv havde mulighed for selvtransport. På færgen fik vi kaffe og rundstykker.
Vi blev modtaget af Tunøguiden Hanne Tromborg Thaysen på Tunø, hvor der blev fortalt om Tunø, havnen, færgen og dens betydning for øen. Vi fortsatte igennem byen med fortælling om landbrug, sygepleje og helikoptertjeneste, skole, historie og købmand. Fra gadekæret blev vi kørt rundt på øen i en tilkoblet vogn efter en traktor (Traxa) gennem mose, skov og ud til stranden, hvor vi fornemmede roen og den fantastiske udsigt over Samsø, Mols og hele Århus Bugten. Middagspause i Det Gamle Mejeri, hvor der blev serveret en buffet. Derefter så vi Tunø Museum og Stenhuset. Vi sluttede i Fyrtårnet med panoramaudsigt over øen og Kattegat og  efterfølgende i Tunø Kirke med fortælling om dens udsmykning og spændende historie.